Ved arbejdsbetingede belastningsskader bruges millioner af kroner på medicinsk behandling, ergonomisk korrekte arbejdspladser og sygedagpenge.

Til trods for indretning af arbejdspladser med mange ergonomiske finesser, tilbud om massage, fri adgang til træning i fitness centre, har mange ansatte stadig problemer i bevægeapparatet, som en følge af ensidigt, gentaget, monotont og belastende arbejde.

Passive former for behandling – zoneterapi, massage o.s.v. er symptombehandling og godt som smertelindring – men som oftest med kortvarig effekt.

Der bliver gjort mange sundhedsfremmende tiltag på danske arbejdspladser, men alligevel må mange sygemeldes på grund af gener i ryg, skuldre og nakke.

Information er vigtig, for at man selv forstår, hvad der ligger til grund for ens skavanker - hvorfor er de opstået og hvorfor hæmmer de mig?

Har man ikke selv forståelsen for, hvorfor en gene opstår og hvilke konsekvenser den har – ja , så vil den jo opstå igen og igen.

Ved at være kropsbevidst, kan man undgå mange uhensigtsmæssige bevægelser, samt lære at gøre øvelser som modvægt mod de gentagne bevægelser.

På BodyConsults kurser lærer man at forstå sin egen krop, dens muligheder og begrænsninger.

Netop ved hjælp af egenaktivitet og hjælp til selvhjælp kommer man længst.

At tage ansvar for sig selv er begyndelsen til at få det godt.