Siddebold, swiss ball, træningsbold, kontorbold, blue ball, terapibold, motorikbold – kært barn har mange navne, og vi modtager til stadighed mange sjove forslag. Hvad er dit?

Efterhånden bruger vi mere og mere tid siddende – både på arbejde og i fritiden. Mangel på bevægelse er årsag til mange sundhedsrelaterede problemer. Ondt i ryggen, nakken, hovedpine og myoser ses ofte som en følge af for meget stillesiddende arbejde.

Der er ikke meget, der tyder på, at vi kommer til at sidde mindre. Derfor bliver vi altså nødt til at finde på andre/supplerende siddeformer, hvor vi er mere aktive og i bevægelse.

Når man sidder på en bold, sker der netop det, at musklerne skal arbejde. Det ser ikke sådan ud umiddelbart, men under overfladen er der konstant aktivitet. At sidde bliver pludselig en dynamisk proces. Bolden er bevægelig og det bevirker, at du skal bruge muskler for at blive siddende. Der er hverken ryglæn eller hjul, så kroppen tvinges til at arbejde, det sætter blodcirkulationen i gang og forebygger myoser.

Bolden kan med fordel anvendes på arbejdspladsen foran computerentil leg og til øvelser.

Boldene fremstilles i Italien. De er testede og gennemprøvede og et virkeligt kvalitetsprodukt. Vi anvender kun ABS (anti burst system) bolde - , hvilket betyder, at boldene kan modstå stor vægt og kan bruges til vægttræning. Hvis bolden uheldigvis skulle punktere, vil luften sive meget langsomt ud, så man undgår at komme til skade.

Boldene findes i forskellige størrelser og for at opnå optimal siddekomfort, er det vigtigt at man får den rette rådgivning og information om bolden.

Boldene sælges bl.a. på kurset Sit ’n’ Move, hvor der instrueres i korrekt siddestilling samt øvelser, der forebygger og lindrer gener.